Afdragsfrit andelsboliglån: sådan virker afdragsfrihed

Afdragsfrihed betyder, at låntageren i en periode ikke betaler afdrag på sin gæld. Ydelsen i perioden indeholder ikke afdrag, og restgælden bliver ikke mindre. Begrebet bruges både om andelshaverens eget lån og om foreningens lån, og de to kan have hver sin ordning. Siden forklarer, hvordan afdragsfrihed hænger sammen med restgæld og renteomkostninger, og hvad der adskiller de to lån. Den tager ikke stilling til, om afdragsfrihed eller afdrag er at foretrække. Overblikket over emnet findes på forsiden om andelsboliglån.

Hvordan fungerer afdragsfrihed på et boliglån?

Den Danske Ordbog beskriver afdragsfrihed som det, at en låntager ikke skal betale afdrag på sin gæld i en vis periode, især i forbindelse med køb af fast ejendom. Fire begreber hænger sammen med det:

Begreb	Betydning
Hovedstol	Gældens oprindelige størrelse
Afdrag	Et beløb, der betales for at nedbringe gælden, som regel flere gange med faste mellemrum
Restgæld	Det beløb, der mangler at blive betalt af på lånet
Løbetid	Den periode, lånet strækker sig over

Ydelsen er den samlede betaling pr. termin og består af rente og afdrag, eventuelt med bidrag og gebyrer. Er afdragsfriheden midlertidig, forløber lånet i tre faser:

1. Den afdragsfri periode. Ydelsen indeholder ikke afdrag, og restgælden er uændret.
2. Afdragsfriheden ophører. Afdragene begynder.
3. Afdragsperioden. Restgælden nedbringes over den resterende løbetid.

Hvor længe afdragsfriheden varer, og hvad der sker bagefter, står i låneaftalen. De enkelte begreber er også forklaret i ordbogen.

Hvad betyder afdragsfrihed for restgæld og renteomkostninger?

Sammenhængene kan beskrives uden tal. De forudsætter, at alt andet er uændret, dvs. samme lånebeløb, rente og løbetid.

• Restgælden. Uden afdrag falder restgælden ikke i den afdragsfrie periode. Med afdrag falder den for hver termin.
• Renten. Renten beregnes af restgælden. Er både restgæld og rente uændrede, er rentebetalingen den samme. Med afdrag falder rentedelen efterhånden, som gælden bliver mindre.
• De samlede renteomkostninger. Betales der rente af en højere restgæld i længere tid, bliver de samlede renteomkostninger højere end ved afdrag fra start. Hvor stor forskellen er, afhænger af lånebeløb, rente og løbetid og kan ikke opgives generelt.
• Ydelsen. Når afdragsfriheden ophører, kommer afdragene til, og ydelsen kan derfor ændre sig.
• Renterisikoen. I den afdragsfrie periode består ydelsen af rente og eventuelle gebyrer, så en renteændring rammer en større del af ydelsen. Det er beskrevet under fast og variabel rente.

Omkostninger ud over renten, samlet i ÅOP, er forklaret under ÅOP og omkostninger. Hvordan restgælden hænger sammen med en eventuel friværdi, står under friværdi i en andelsbolig.

Kan et andelsboliglån med fast rente være afdragsfrit?

Rentetype og afdragsfrihed er to forskellige træk ved et lån. Rentetypen siger noget om, hvordan renten fastsættes og ændres. Afdragsfriheden siger noget om, hvorvidt og hvornår der afdrages. En låneaftale kan indeholde begge dele. Hvilke kombinationer en långiver tilbyder, og på hvilke vilkår, fremgår af långiverens egne vilkår.

Afdragsfrihed i andelshaverens eget lån og i foreningens lån

	Andelshaverens eget lån	Foreningens lån
Låntager	Andelshaveren	Andelsboligforeningen
Hvor afdragsfriheden fastlægges	I andelshaverens låneaftale med långiveren	I foreningens låneaftaler
Betales over	Andelshaverens egen økonomi	Foreningens budget
Hvor det kan ses	Låneaftalen	Nøgleoplysningsskemaet og årsregnskabet

Andelshaverens eget lån

Andelshaverens lån har andelshaveren som låntager og pant i andelen. Eventuel afdragsfrihed aftales mellem andelshaveren og långiveren og står i låneaftalen. Foreningen er ikke part i aftalen. Hvordan lånet er skruet sammen, er beskrevet under sådan fungerer et andelsboliglån. Kravet om egenbetaling ved købet er et særskilt emne under udbetaling.

Foreningens lån

Foreningens lån har foreningen som låntager. Eventuel afdragsfrihed fastlægges i foreningens låneaftaler, og renter og afdrag betales over foreningens budget, som beskrevet under foreningens fælleslån og boligafgiften.

Andelsboligloven sætter grænser for afdragsfrihed ved foreningens stiftelseskøb. Afdragsfrihed kan højst aftales for op til 40 % af købesummen, når det gælder finansiering inden for 80 % af købesummen. Lån med afdrag fra stiftelsen kan tidligst 3 år efter udbetalingen lægges om til afdragsfrihed.

Nøgleoplysningsskemaet viser for hvert lån og hver finansiel aftale bl.a., om der afdrages, samt restgæld og restløbetid. Skemaet viser desuden, hvor stor en andel af gælden der afdrages på, årets afdrag pr. andels-m² og en figur over udviklingen i restgælden, som skemaet kalder „formueusikkerhed“. Felterne er gennemgået under nøgletal i regnskabet.

For andelshaveren har foreningens lån også en betydning for andelens værdi. Foreningens prioritetsgæld trækkes fra ejendommens værdi, når andelsværdien beregnes efter reglerne om maksimalpris. Er foreningens lån afdragsfrit, nedbringes gælden ikke gennem afdrag i perioden.

Reglerne kan ændres. Beskrivelsen bygger på loven og bekendtgørelsen, som de var i oktober 2026.

Indholdet er generel information og ikke personlig rådgivning.