Fast og variabel rente på andelsboliglån – begreberne forklaret

Rente er prisen for at låne penge. Er renten på et lån fast, ligger satsen fast i en aftalt periode. Er den variabel, kan den ændre sig, mens lånet løber. Begge begreber bruges om andelshaverens eget lån til andelsbolig og om foreningens gæld. Siden forklarer begreberne, rentetilpasning og renterisiko. Den nævner ingen rentesatser og tager ikke stilling til, hvilken rentetype der passer til hvem. Overblikket over hele emnet findes på forsiden om andelsboliglån.

Hvad er forskellen på fast og variabel rente?

Den årlige rentesats på et lån kaldes debitorrenten. Den kan være fast eller variabel.

	Fast rente	Variabel rente
Satsen	Aftalt for en bestemt periode	Kan ændres, mens lånet løber
Rentedelen af ydelsen	Kendt, så længe satsen ligger fast	Kan stige eller falde
Det usikre	Hvad der gælder, når perioden udløber	Hvor stor rentedelen bliver senere

Fast rente

Satsen er aftalt på forhånd og ændrer sig ikke i den periode, den er aftalt for. Perioden kan dække hele lånets løbetid eller en del af den. Hvad der sker, når en kortere periode udløber, fremgår af låneaftalen.

Variabel rente

Satsen kan ændres, mens lånet løber. Hvad der kan udløse en ændring, skal ifølge reglerne om god skik for boligkredit stå klart i aftalen. Når renten ændres, ændres den del af ydelsen, der er rente. Ydelsen er den samlede betaling pr. termin og består af rente og afdrag, eventuelt med bidrag og gebyrer.

Hvad betyder rentetilpasning?

Rentetilpasning betyder, at renten på et lån justeres på bestemte tidspunkter, så den følger renten i markedet. Den Danske Ordbog beskriver et rentetilpasningslån som en låntype, hvor renten justeres med bestemte intervaller. Mellem to tilpasninger er renten uændret.

Rentetilpasning ligger dermed mellem de to hovedtyper: Renten er fast i en periode, men ikke i hele lånets løbetid. For foreningens lån viser nøgleoplysningsskemaet tidspunktet for næste rentetilpasning.

Renterisiko: hvad en renteændring påvirker

Renterisiko er risikoen for, at en ændring i renten ændrer et låns ydelse og samlede renteomkostninger. De tre rentetyper fordeler usikkerheden forskelligt:

• Ved fast rente ligger usikkerheden ved periodens udløb.
• Ved variabel rente er den løbende.
• Ved rentetilpasning ligger den ved hvert tilpasningstidspunkt.

Rentetypen er kun én af flere ting, der afgør et låns ydelse. Er lånet afdragsfrit, indeholder ydelsen ingen afdrag i perioden, så en renteændring rammer en større del af ydelsen. Hvordan rente og andre omkostninger samlet påvirker lånets pris, er beskrevet under ÅOP og omkostninger.

Hvornår må en långiver ændre renten?

Bekendtgørelsen om god skik for boligkredit (BEK nr. 1443 af 27. november 2025, i kraft 1. januar 2026) har regler om renteændringer. De fastsætter bl.a., at:

• vilkår om renteændringer skal være klart fremhævet i aftalen, og det skal fremgå, hvad der kan udløse en ændring. Kreditgiveren må ikke kunne ændre renten vilkårligt
• en renteændring til ugunst for låntageren kræver mindst én måneds varsel med begrundelse, mens ændringer af gebyrer og bidrag kræver mindst tre måneders varsel
• varslingsfristerne ikke gælder ændringer, der skyldes udefrakommende forhold, som kreditgiveren ikke har indflydelse på
• varslingsreglerne ikke gælder realkreditlån og realkreditlignende lån til forbrugere.

Hvilke regler der gælder for et bestemt lån, afhænger af lånetypen og fremgår af låneaftalen. Forskellen på et lån med pant i en andel og et realkreditlån er beskrevet under andelsboliglån og realkreditlån.

Rentetypen i kreditvurderingen

En vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen i vækstområder (VEJ nr. 9299 af 2023) gælder for lån til ejerboliger og andelsboliger i de største byer med store prisstigninger. Vejledningen angiver København og omegnskommunerne samt Aarhus som vækstområder. Punkterne er hovedregler, og långiverne kan vælge andre tiltag. Vejledningen beskriver bl.a., at

• långiveren, når en kunde vælger variabel rente, bør regne med en højere rente end den aktuelle, når kundens rådighedsbeløb opgøres. Det gælder også gæld til køb af andelsbolig
• långiveren, hvis foreningen har variabelt forrentet gæld uden renteswap eller lignende, bør regne med en højere rente på foreningens gæld. Kundens andel af den højere rente indgår i rådighedsbeløbet, så kunden kan klare en højere boligafgift, hvis renten på foreningens gæld stiger.

Kreditvurderingen i øvrigt er beskrevet under hvor meget man kan låne.

Foreningens lån har også en rentetype

Foreningens gæld er et selvstændigt lån, hvor foreningen er låntager, og det har sin egen rentetype. Renten på foreningens gæld indgår i foreningens udgifter, og en ændring kan derfor få betydning for foreningens budget og dermed for boligafgiften. Sammenhængen er beskrevet under foreningens fælleslån og boligafgiften.

Nøgleoplysningsskemaet viser for hvert lån og hver finansiel aftale bl.a. type, restgæld, om der afdrages, næste rentetilpasning og restløbetid. Det indeholder også en figur over ydelsen ved renteændringer, som skemaet kalder „renteusikkerhed“. Felterne er gennemgået under nøgletal i regnskabet.

Begreber som debitorrente, fast rente og rentetilpasning er også forklaret kort i ordbogen.

Reglerne kan ændres. Beskrivelsen bygger på bekendtgørelsen og vejledningen, som de var i oktober 2026.

Indholdet er generel information og ikke personlig rådgivning.