Pant i en andelsbolig og Andelsboligbogen

En andelshaver kan pantsætte sin andel, og pantet sikres ved tinglysning i Andelsboligbogen. Det er et særskilt register for rettigheder over andele i andelsboligforeninger, og det har eksisteret siden 1. januar 2005. Siden beskriver, hvad der kan pantsættes, hvordan pant tinglyses, hvad registret rummer, og hvornår det blev indført. Selve lånet, som pantet sikrer, forklares under sådan fungerer et andelsboliglån.

Hvad kan pantsættes i en andelsbolig?

Pantet er andelen, dvs. den andel i foreningen, som retten til en bolig er knyttet til. Andelens pris hænger sammen med dens værdi i foreningens formue. Tinglyst pant i en andel omfatter ifølge tinglysningsloven forbedringer i lejligheden og særligt tilpasset eller installeret inventar, medmindre andet er aftalt. Ejendommen ejes af foreningen, så pant i andelen er ikke pant i ejendommen. Forskellen til et lån med pant i en ejendom er beskrevet under andelsboliglån og realkreditlån.

Hvad vedtægterne kan og ikke kan

Andelsboligloven giver en andelshaver ret til at pantsætte sin andel, og der kan foretages arrest og udlæg i den, uanset hvad vedtægterne siger. Vedtægterne kan kun begrænse pantsætning ved en lånegrænse: Andelshaveren må ikke mod sikkerhed i andelen låne mere end 80 % af pantets værdi på lånetidspunktet.

Loven afgrænser også panthaverens rolle:

• Den, der finansierer en andelshavers indskud eller har pant i andelen, kan ikke betinge sig indflydelse på foreningens eller ejendommens drift.
• Panthaveren kan ikke kræve lånet indfriet, fordi foreningen vedtager en lavere maksimalpris end tilladt, beslutter at gennemføre arbejder eller optager lån.

Hvad er Andelsboligbogen?

Andelsboligbogen er registret, hvor rettigheder over andele tinglyses. Reglerne står i tinglysningslovens kapitel 6 b, „Tinglysning i andelsboligbogen“, og i en særskilt bekendtgørelse. Registret føres ved hjælp af edb, og tinglysningen håndteres af Tinglysningsretten. Reglerne gælder også for aktier og anparter i boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber.

Hvordan tinglyses pant i en andelsbolig?

Tinglysning sker i disse led:

1. Pantebrevet udfærdiges og anmeldes til tinglysning i Andelsboligbogen.
2. Foreningens erklæring. Til tinglysningen skal foreningen efter anmodning og uden ugrundet ophold erklære, om den, der pantsætter, er godkendt andelshaver med brugsret til lejligheden. Foreningen skal ikke afgive erklæringen, hvis pantsætningen er i strid med en lånegrænse i vedtægterne.
3. Adressen. Andelens adresse skal fremgå af BBR (Bygnings- og Boligregistret).
4. Foreløbig indførelse. Mangler foreningens erklæring, indføres dokumentet foreløbigt i Andelsboligbogen med en frist til at fremskaffe dokumentationen.
5. Tinglyst. Et dokument er tinglyst, når det er indført i Andelsboligbogen, og der er sendt meddelelse om tinglysningen.

Foreningens erklæring er dermed en del af kæden, men foreningen er ikke part i selve lånet. Det er beskrevet under foreningens lån og boligafgiften.

Hvad registreres i Andelsboligbogen?

• Pant og retsforfølgning, fx udlæg, i en andel. Rettighederne skal tinglyses for at være beskyttet mod aftaler indgået i god tro og mod retsforfølgning.
• Underpant i ejerpantebreve med pant i andele skal også tinglyses for at være beskyttet.

Pant ved salg og udlæg

Ved salg af en andel betales købesummen til foreningen. Inden afregningen skal foreningen undersøge, om der er tinglyst rettigheder over andelen i Andelsboligbogen. Foreningen trækker sine tilgodehavender hos sælger fra og udbetaler resten til sælger og eventuelle andre rettighedshavere.

Skal en andel afhændes efter fogedrettens beslutning, står foreningen for salget efter reglerne i andelsboligloven, herunder maksimalprisen. Er andelen ikke solgt til maksimalprisen inden 15 uger, kan udlægshaveren kræve den solgt på tvangsauktion.

Hvornår kom Andelsboligbogen?

Indtil 2005 fandtes der ikke et særskilt register for pant i andele. Lovforslaget om pant og udlæg i andelsboliger blev fremsat i Folketinget i november 2003.

Det ændrede sig med lov nr. 216 af 31. marts 2004 („Pant og udlæg i andelsboliger m.v.“), som trådte i kraft 1. januar 2005. Siden da tinglyses pant og udlæg i andele i Andelsboligbogen. I dag giver andelsboligloven andelshaveren ret til at pantsætte sin andel, og vedtægterne kan kun begrænse den ret med en grænse på 80 % af pantets værdi.

Kravet om egenbetaling ved køb af en andel behandles under udbetaling.

Reglerne kan ændres. Beskrivelsen bygger på lovene og bekendtgørelserne, som de var i oktober 2026.

Indholdet er generel information og ikke personlig rådgivning.